Arvid Nilsson som arbejdsplads
Teamwork, dynamik og en flad organisation. Det er nøgleord for Arvid Nilsson som arbejdsplads. Som medarbejder har du trygheden ved at være en del af en veletableret og solid koncern med mange års erfaring på markedet. Og du oplever samtidig glæden ved at udvikle og levere nye løsninger til vores kunder.
Samme blanding af sikkerhed og dynamik præger personale-pleje og virksomhedskultur. Medarbejdersamtaler, frokost-ordninger og ordnede forhold på den ene side. Og tiltag som massage, kick off-arrangementer og videreuddannelse på den anden, så vi skaber engagement og fremdrift.
I forbindelse med ansættelse hos Arvid Nilsson gennemgår du et struktureret introduktionsforløb, hvor du samtidig bliver tilknyttet en erfaren kollega, som vil være med til at vejlede dig igennem den første tid på arbejdspladsen. Hermed sikres du den bedst mulige start på din karriere hos os.
Er du interesseret i at blive en del af holdet, er der måske en ledig stilling, som passer til din profil. Vi har ofte brug for nye kolleger, der vil være med til at skabe resultater.